Jeg vil gerne præsentere en ny sang for jer, som jeg håber, vil blive til glæde for fællessangen rundt om i landet.
”Som vinden suser” er en Helligåndssang, jeg har skrevet for at beskrive Helligåndens virke på forskellige måder. Titlen og første linje er en reference til ApG 2,1, som fortæller, at der på Pinsedag kom en lyd som af et kraftigt vindstød, da Helligånden blev udgydt. Det førte til vækkelse, og håber er at Åndens virke må føre til, at mange kommer til tro og deltager i lovsangen til Gud, når Jesus kommer igen.
Samtidig er det en salme, der bruger naturen og årstiderne som billedsprog. Som solen vækker naturen til live om foråret, sådan vækker Helligånden liv i mennesker, så de kommer til tro. Og ligesom regnen væder jorden og giver vækst, sådan lader Gud sin nåderegn falde over os gennem Ordet og sakramenterne.
Helligånden er så stærk, at den kan bryde gennem de mørke sider af vores liv. Ligesom solens stråler kan trænge helt ned til planterne i skovbunden. Og det kun pga. Helligånden, at vi kan sætte frugt her i livet.
Og endelig udtrykker salmen et håb om, at vi skal opstå til evigt liv. Ligesom kornet begraves i jorden og dør, men vokser op med nye aks og kerner, skal vi også opstå til et forvandlet liv med Jesus.
Christian Engmark har skrevet en dejlig melodi, der understreger forårs- og sommerglæden, der peger hen på Helligåndens virke. I kan finde teksten og noden til sangen i linket herunder.
Som Vinden Suser
1. Som vinden suser
i træ og skov
som blade bruser
i friluftskor:
Kom Helligånd og gør dit værk
usynligt, men med ord der rammer,
så lovsangsjublen bliver stærk
i alle jordens folk og stammer.
2. Som solens kinddans
ved forårstid
opvækker livssans
i blomst og bi,
sådan er ilden fra Guds Ånd:
Han skaber troens liv af døde,
og med sin varme skaberhånd,
får kolde hjerter til at gløde.
3. Som regnens dråber
gi’r jorden vækst,
får den, der håber
på frelsens Gud
af livets vand en nåderegn.
Da vokser troen ud af Ordet,
får liv fra korn og druers tegn,
som Ånden rækker os ved bordet.
4. Som solstrejf bryder
igennem løv
så blomster skyder
i skovens bund,
vil Ånden bane vej derind,
hvor had og nag gør hjerter blinde.
Han sætter frugt i mørke sind,
så kærlighedens lys kan skinne.
5. Som sorte marker
om efterår
bli’r grønne parker
af græs og liv,
når døde frø opstår på trods,
med kraft, når forårssolen kommer,
skal Jesus Kristus vække os
fra gravens dyb til himmelsk sommer.
Tekst: Roar Steffensen