Markedsmission

Det er fredag formiddag. Solen skinner allerede ubarmhjertigt fra en skyfri himmel. Pastor Gonzalo Celi og jeg er på vej ind til centrum af Piura i det nordlige Peru. Til fods, naturligvis. For Gonzalo elsker at gå, og han går meget! Så må jeg udholde, at der kun går få minutter før min skjorte er gennemblødt.

Vi er på vej til markedet, som ligger i den centrale del af Piura. Her tilbringer pastoren en del af sin tid. Ikke fordi, han har en bibeskæftigelse som sælger på markedet. Men fordi, han bruger markedet som missionsmark. Og det er en mark og en indsats, der bærer frugt.

Jeg har været med Gonzalo på markedet før. Og jeg genkender flere af de folk, vi hilser på. Vi står noget tid ved en lille købmandsbod og taler med indehaveren, som Gonzalo kender ret godt efterhånden. Uden for hans bod er en anden i gang med at stille sine varer op. Han er kristen og kommer af og til i kirken. Det er gennem ham, Gonzalo har lært den anden købmand at kende.

Solen nærmer sig zenit, og det er godt at stå lidt i skygge, mens vi snakker med købmændene. Endnu mere svalende bliver det, da vi går videre og møder Diego. Han er en ung fyr, der sælger en slags slush ice på markedet. Og han tilbyder mig straks en kølende is.

Diego og hans kæreste og lille barn er begyndt at komme til søndagens gudstjenester i den lutherske kirke. Han har før kommet lidt til ungdomsmøderne, men nu kommer de ret fast til gudstjenesterne. Da jeg spørger, hvorfor han blev interesseret i at komme i kirken, svarer han: Fordi ingen før har fortalt mig om Jesus, som Gonzalo har.

Og det var på markedet under den brændende sol, at Diego hørte om Jesus, fordi Gonzalo talte med skomageren, der står ved siden af Diego. Skomageren er kristen og er en af Gonzalos kontakter; og fordi Diego stod ved siden af ham, lærte han Gonzalo at kende – og dermed også Jesus at kende.

Det er markedsmission, der bærer frugt!