Volontør-postkort fra Piura

Lidt fakta: Piura er en by i Nordperu, som vi kommer til at tage til ca. en gang om måneden. Det tager omkring 3-4 timer i bus dertil fra Chiclayo, og på vejen kører vi igennem en mindre klippeørken. Det giver tit anledning til en god lur. I Piura er der en lille kirke, som den skønneste præst Gonzalo, fra Ecuador, leder.

Når vi er i Piura, tager vi afsted med et par ekstra medlemmer fra en af de tre kirker i Chiclayo, som tager med som frivillige. Ofte er det nogle af de unge, men de mere modne medlemmer er også velkomne til at tage med. Når vi så er i Piura hjælper vi med til børne- og ungdomsgruppe lørdag, og vi deltager i gudstjenesten søndag formiddag. Det er en fantastisk måde at lære nogle af dem fra Chiclayo bedre at kende på, og der er virkelig nogle som shiner i rollen som frivillig! 

Når der er børnegruppe, starter vi altid med en bibelhistorie og farvelægning, og derefter plejer vi at spille fodbold med børnene i fodtøj, der altid gør kampen lidt mere spændende. Den hænder i hvert fald, at en sandal eller et par Crocs kommer flyvende, når bolden rammes forkert.

Søndag morgen er der gudstjeneste, og menigheden har virkelig gjort stort indtryk på mig. Der kommer nemlig kun en håndfuld voksne, men til gengæld 10+ børn – og de kommer alle uden deres forældre. I lokalområdet er kirken nemlig et sted, som børnene gerne vil hen til. Rakel, vores missionær, har endda mødt en af forældrene på gaden, hvor hun hørte hans søn plage (!) faren om at komme med i kirke dagen efter! 
De få voksne, der kommer til gudstjenesterne, sidder så mellem børnene og hjælper dem med at finde teksten i Bibelen, sangnummeret og tysser på dem, når de bliver lidt for energiske. 

Helt generelt er det altid skønt at komme tilbage til Piura, og jeg ser frem til at komme tilbage dertil. Det er virkelig en hjertevarm kirke med plads til alle – store som små – og jeg tror, at vi alle kan lære meget af den.

Juliane Høeg, volontør i Chiclayo