Hjalmar og Lisa på bibelcamping

I weekenden 12.-14. juli har Hjalmar og Lisa Unosson – netop hjemkomne missionærer fra Peru (udsendt fra ELM+ ELM BV, Sverige) – sammen med deres børn været på besøg på bibelcamping på Bækkely.

De informerede lørdag om deres arbejde i Peru. Hjalmar fortalte bl.a. om en ung mand på nu 19 år – Miguel – som havde mødt Jesus gennem missionens arbejde i Peru og var blevet fastholdt i troen igennem årene ved hjælp af de udsendte missionærer – senest Lisa og Hjalmar. Som Miguels vej ser ud nu, kan han blive en kommende præst i kirken.

Lisa fortalte også om, hvordan Peru havde beriget dem som familie – og lært dem om tålmodighed og ydmyghed af bl.a. deres hushjælp Mariella som var klog, ydmyg og trofast uanset bølgerne kunne gå højt i kirken, hvor hun er med i kirkens ledelse. Tak om du vil være med til at støtte, at ELM fortsat kan sende missionærer og volontører til Peru.

Bed for arbejdet. Giv gerne en gave til ELM.