Det er lørdag, og jeg har fået lov at være med i lørdagsskolen for første gang i dette årtusind. Klokken er lidt i 10 om formiddagen, og børnene begynder at indfinde sig. Snart efter sætter alle sig i et par rækker foran det store stativ med sange. Der bliver valgt sange af både store og små, og lederen fortæller om, at der næste gang skal være juleafslutning. Et barn reagerer straks med et “ØV!”. Lederen forklarer hurtigt, at det da er hyggeligt med juleafslutning, for vi skal både gå om juletræet, høre gode historier, få slikposer og kan medbringe forældre og søskende. Det viser sig dog snart, at det slet ikke er juleafslutningen, der er sagt øv til. Drengen har regnet ud, at med næste lørdags juleafslutning derefter er udsigt til mindst 3 ugers juleferie fra lørdagsskolen! Det er jo rigtig øv! Jeg smiler stort og ser begejstret på drengen fra 1. klasse. Tænk at lørdagsskole sættes så højt!
Lidt senere får samme dreng overrakt den bibel, som alle børn i 1. klasse får. Den bliver både overrakt og modtaget med stor glæde. Jeg mindes, da jeg selv for over 40 år siden modtog min første bibel. Da drengen lidt efter skal sætte sig ned, har han travlt med at gå over til bordet, hvor bibelen lå. Lederen prøver at få ham til at sætte sig på sin stol, men drengen insisterer: Han ønsker den fine æske, som bibelen lå i. Ok, jeg indrømmer, han har hermed imponeret mig endnu mere: Æsken er jo med til at beskytte den fine, nye bibel, som han netop har modtaget. Jeg smiler igen og føler mig velsignet over, at jeg må være med.
– Tina Bak, børne- og ungdomsmedarbejder i Midtjylland samt national børnekonsulent