Heldigvis var ildspåsættelsen planlagt, kontrolleret og meningsfyldt, da godt 20 frivillige ledere i børne- junior- og teenarbejdet fra Midtjylland samlet til en fælles kursusdag i Tange lørdag d. 25. oktober.
På initiativ af ELM og efter inspiration fra lignende kurser på Bornholm, var der blevet samlet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både IM, LM og ELM. Der var inviteret bredt ud fra Viborg i nord, Gjern i øst, Brædstrup i syd og Herning i vest.
Kurset havde tre oplæg ved først Christian Mikkelsen fra KPI, som holdt oplæg om personlighedstyper og generationsforskelle. Lærer Mirjam Bech Madsen fra Videbæk holdt oplæg om, hvordan man skaber tydelige rammer samtidig med at man møder børn med et anerkendende og kærligt blik.
Til sidst introducerede Sonnich Thacker, ansat i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, til brug af fysik og kemi i børneforkyndelsen. Vi fik selv lov til at afprøve forsøg og dernæst tale om, hvordan der kan uddrages gode pointer.
Evalueringerne peger på, at et lignende kursus med fordel kan arrangeres. Det glæder arbejdsgruppen sig over.
Tina Bak, børne- og ungdomsmedarbejder