Østjyske mestre i fodbold

På Hedemølle Efterskole kan de mere end at lære den store tabel og forberede sig til afgangsprøver. De kan også spille fodbold!

Skolens pigehold er så dygtige til udendørs fodbold, at de vandt de Østjyske Mesterskaber for efterskoler, som blev afholdt i Grenå d. 18. april. Det var i øvrigt fjerde år i træk, at Hedemølles piger vandt mesterskabet.

Finalen blev vundet over Vivild Efterskole efter straffesparkskonkurrence.

Også drengene markerede sig flot ved at spille sig i semifinalen, som desværre blev tabt efter straffesparkskonkurrence.

Pigerne på denne årgang er i øvrigt ret seje. De vandt også ØM i volleyball tidligere på året!

Tillykke til Hedemølle og pigerne med de flotte resultater.