Påskemøde på Bækkely 

2. påskedag har i mange år budt på møde på Bækkely. i år var ingen undtagelse. 

Thorkil Lundberg forkyndte budskabet om vigtigheden af at holde fast i opstandelsens håb i troen. En af de pointer, som jeg tager med mig, var, at når en menighed eller en troende mister troen på opstandelsen, så smuldrer troen. Med udgangspunkt i Paulus breve blev dette vigtige budskab formidlet. 

Børnene havde deres eget møde, hvor beretningen om Emmausvandrerne blev fortalt, og under kaffen nød vi den smukt pyntede spisesal, hvorefter vi sammen fik sunget påskens indholdsrige sange, ledet af Jesper Holm Nielsen. 

Helene Koefoed-Jespersen, souschef i ELM