"Åndsfrihed" er den foreløbige overskrift over et nyt fælles projekt, som ELM er med i. Det kan sammenlignes med katemismusprojektet og giv dig rig, og er alligevel noget helt andet.
Titlen kan føres tilbage til Grundtvig, som talte om at Ånden skulle være fri og hånden bundet. Med det mente han retten til at være uenig med flertallet og frit at kunne give udtryk for sin tro og overbevisning, og kunne praktisere det. Det er en hævdvunden ret i den danske, grundtvigsk prægede samfund, men samtidig en værdi, som det ser ud til ikke alle beslutningstagere har særlig stor forståelse for. Lige nu føres der valgkamp i Sverige, og det er interesant, hvordan man der på en meget u-dansk måde forsøger at undertrykke det politisk ukorrekte parti Sverigedemokraterne... Partiet er sikkert Dansk Folkeparti op ad dage, og derfor efter min mening usympatiske, men det er langt mere usympatisk, at man ikke giver dem lige vilkår for at kommunikere deres budskab.
Måske kunne man også tale om Ånde-frihed, frihed til at ånde. Det er i virkeligheden så meget, der står på spil. Friheden til at leve et liv, hvor de dybeste overbevisninger i mennesker, kan få lov at komme til udtryk. Forestil dig et samfund, hvor synlige kors, kristne hjemmesider, fremstød på torvet og kristne friskoler var forbudt eller ilde set. Kvælningsfornemmelser!?
Lige nu er det måske mest Islam der holde for, med tanker om tørklædeforbud o.lign. Islam er der måske ikke så meget godt at sige om, men hvordan forestiller man sig, at man kan overbevise muslimer om, at de tager fejl ved at gøre dem til udstødte...?
En manglende forståelse for, hvad ånden betyder for mennesker (vi er et forbrugende dyr) kan i sidste ende nå dertil...
Projektet er i øvrigt tænkt til at blive et projekt, der favner videre end den klassiske højrefløj i kirkelivet, da rødderne netop findes hos Grundtvig. Det bliver spændende at se, om tiltaget kan formå at sætte en dagsorden i samfundet.
Et af mine vigtigste mål for den kommende tid i ELU, er at styrke såkaldt "Medvandring".
Det går ud på, at tilknytte lidt mere modne støttepersoner til ELU-kredsen.
Når man går ind i en lederopgave, vil rigtig mange af os gerne vise over for sig selv og andre, at vi har det, der skal til for at klare opgaven. Det er en god ting at ville gøre det godt, men det er en knap så god ting, at være bange for at indrømme, at jeg faktisk ikke ved, hvad jeg skal stille op med det her problem.
Medvandring er tænkt som en fast relation til en person, som følger med hele vejen, og som man ikke først skal tage sig sammen til at opsøge en, når lokummet brænder.
En medvandrer er ikke en politibetjent og skal ikke bestemme over ELU, men er en støtteperson, som man kan bruge i ELU.
Konkret kan medvandring være i form af: 1. En person, der mødes jævnligt med en enkelt leder i ELU og snakker om, hvordan det går med opgaverne og livet i det hele taget.
2. En person, der jævnligt er med ved ELUs arrangementer og som alle ELUere kan gøre brug af.
3. En person, der er medvandrer for ELU-bestyrelsen ved at deltage i bestyrelsesmøder.
Jeg ser særligt mulighed tre som vigtig i ELU-sammenhæng, og vil arbejde på, at den model bliver styrket i ELU. Du kan læse mere om, hvad medvandring går ud på på www.elm.dk under ELU.
Jeg har den store fornøjelse, at jeg sidder i det udvalg, som laver den nye Fællessang. Jeg har sunget rigtig mange sange indtil nu. Skønne sange, dårlige sange, fede lovsange, ringe lovsange og alt det der ind i mellem. Jeg er blevet mere og mere klar over, hvor godt det er at kunne tilbede Gud i sang, og hvor vigtigt det er at ha nogle sange med et sprog, som jeg kan forholde mig til. Det behøver ikke være stor kunst - bare det virker. Ind i mellem kan man høre nogen klage over, at unge kun synger nye sange, der har et tyndt indhold, underforstået, at de hellere skulle synge sange af Kingo, Lina Sandell og Rosenius. Og de er også kanon-gode. Men det hjælper ikke så meget, hvis sproget er for indforstået og knudret eller melodien for mærkelig og gammeldags. Det er når både tekst og melodi giver ekko i mit hjerte, at det rykker noget. Det er selvfølgelig ikke lige meget, hvad vi synger, men det er bedre at synge den samme linje fem gange og virkelig forstå den, end at cykle igennem 25 forskellige linjer - hvis de alligevel ikke trænger ind.
Det som er vigtigt for mig er, at jeg kan stå inde for det jeg synger (nogle gange kommer man jo til at lægge mærke til, hvad der faktisk står). Måske kender du til, at du pludselig står og synger noget, som får dig til at føle som en hykler. Så er det vigtigt du ikke bare prøver at glemme det men spørger dig selv: Stemmer det overhovedet med bibelen? Er det alt der er at sige? Det største problem ved nogle lovsange, er at de får det til at se ud som om, at jeg kan elske Jesus 100% 24 timer i døgnet.
i hvert fald ikke sur, og derfor vil jeg opfordre til at gå ind og tjekke ELU-gruppen på facebook ud. (http://www.facebook.com/group.php?gid=26429946867) Brug facebook til at invitere til det, der sker i ELU, ved at lave en event. Skriv om det på ELU-gruppen osv. Jeg synes også det er hyggeligt at være venner med rigtig mange af jer på facebook.
Så en formaning: De ti bud, dansk lovgivning m.m. gælder også på nettet. Tjekkede lige, hvad man har lov til at lægge ud af billeder af andre uden at spørge. Du må gerne lægge billeder ud, hvor man kan genkende personer, hvis det er situationsbilleder og ikke portrætter – og hvis det ikke nedværdigende for personen. Tørt og rammende udtrykt på www.datatilsynet.dk : ”Billeder kan dog være af en sådan beskaffenhed, at det må antages at virke krænkende for de afbildede. Dette kunne f.eks. være hvis to genkendelige personer afbildes i intime situationer.” Så husk: læg kun billeder af andre ud, som du selv ville have det godt med andre så – hvis de var af dig. Og så husk også lige, at du, (når du bruger fjæsbogen), ved at lægge billeder af dig selv ud, vist nok har givet lov til at det bliver brugt til en hel masse, som ingen helt præcist ved, hvad kan være.
